1.1 Byer og lokalsamfund

1.1.1 Byområder er vist på kortbilag 1.1.

1.1.2 Byudvikling kan kun finde sted inden for byområderne under hensyntagen til infrastrukturen, herunder kollektiv trafikbetjening og vejes funktion som sikre færdselsårer. Arealer til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra. Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt, før nye arealer inddrages til byzone.

1.1.3 Byfortætning skal hovedsageligt finde sted inden for de stationsnære områder med god kollektiv trafikbetjening eller i områder, hvor fortætning vil bidrage positivt til en variation af boligmassen. Der skal ved byfortætning foretages en vurdering af, hvorledes parkeringsforhold kan bære den øgede fortætning, og om der er tilstrækkelig plads til at sikre attraktive opholdsarealer. Byfortætning må ikke finde sted i åben-lav boligområder.

1.1.4 Befolkningens adgang til friluftsarealer skal fremmes. Grønne områder og forbindende stier skal være en del af byudlæggene.

1.1.5 Udlæg af arealer til byudvikling skal ske under hensyntagen til, om det pågældende areal forventes påvirket af forøget havspejl eller øget nedbørsintensitet. Ved byudvikling skal det sikres, at håndtering af regnvand sker i overensstemmelse med spildevandsplanen, og at der udlægges de nødvendige arealer til anlæg til tilbageholdelse af regnvand. Ved lokalplanlægning skal sikres areal til, at overfladeafvandingen kan ske forsvarligt og i størst muligt omfang blive en naturmæssig og rekreativ kvalitet i området.

1.1.6 Ved lokalplanlægning for nye boligområder og større byområder skal der integreres løsninger til fremme af biodiversitet.

1.1.7 Ved planlægning for nye bolig- og erhvervsområder med fælles parkeringsanlæg skal parkeringsanlægget forberedes med ladestandere i henhold til hver tid gældende ladestanderbekendtgørelse.

1.1.8 Ved byudvikling og ændret anvendelse af allerede kommuneplanlagte arealer skal der tages hensyn til drikkevandsinteresser, særligt i indsatsområder (IO) og i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

1.1.9 Ingen ny bygning i Slagelse må være højere end 90 meter over havet. Sct. Mikkels Kirke skal fortsat stå som det mest markante bygningsværk i Slagelse by.

1.1.10 Boligområdet, Kløverbakken,  mellem Skovbrynet og Tidselbjerget i Slagelse øst (1.2B37, 1.2B38, 1.2B39, 1.2B40, 1.2B41 og 1.2B51) skal udvikles i henhold til rækkefølgebestemmelserne, der er fastlagt af nedenstående rækkefølgeplan (fig. 1.).

Udviklingen inden for ramme 1.2B37 kan fremrykkes og ses som en del af udviklingen af Skovbrynet lige syd for, såfremt 1.2B37 kan vejbetjenes fra Ndr. Ringgade via Skovbrynet (ramme 1.2B36 og 1.2B49).

Fig.1

1.1.11 Boligområdet Tidselbjerget (1.2B15 og 1.2B46) skal udvikles i henhold til rækkefølgebestemmelserne, der er fastlagt af nedenstående rækkefølgeplan (fig. 2).

Fig.2

Formålet med retningslinjerne om byudvikling er at sikre en balanceret byvækst. Det betyder, at byernes udvikling skal ske på en måde, så de natur- og miljømæssige hensyn ikke tilsidesættes. Byvækst skal ske indefra, så nye arealer uden for eksisterende byområder først etableres, når der kan dokumenteres et behov for det. Og når det sker, skal det ske som en naturlig og direkte udvidelse af eksisterende bygrænser.

Byernes udvikling skal desuden ske på en måde, så infrastrukturen udnyttes bedst muligt og med hensyn til både kollektiv trafik og trafiksikkerhed. Retningslinjerne for bygningshøjder og fortætning skal fastholde de forskellige by- og boligmiljøers karakter og sikre, at tætheden er størst i de stationsnære byområder. 

Retningslinjerne har også til formål at sikre, at byudvikling sker, så der skabes grønne områder og rekreative miljøer, lige som hensyn til biodiversitet, øgede nedbørsmængder og stigende vandstand skal tænkes ind i planlægningen.

Ad 1.1.3
Med fortætning menes omdannelse af områder, hvor bebyggelsesprocenten og boligantallet øges eksempelvis ved at udnytte en tagetage, erstatte eksisterende byggeri med et højere eller øge udnyttelsen af en eksisterende grund.

I forbindelse med fortætninger i og omkring købstædernes bymidter kan etableres tæt-lav bebyggelse, i form af byhuse i maks. 1½ plan med lodret skel, med grundstørrelser til hver boligenhed på min. 200 m² ekskl. eventuelt vejareal og inkl. eventuel andel af fællesareal. Det er en forudsætning, at fortætningen passer ind i omgivelserne og forholder sig til den omkringliggende bebyggelsesstruktur og typologi, og at der ikke er tale om en fortætning i et åben-lav boligområde. En fortætning af denne karakter vil altid afhænge af en konkret vurdering af et givent projekt.

Ad 1.1.4
Der skal være fokus på at etablere større rekreative grønne områder af forskellig karakter, når vi planlægger for nye by- og boligområder, herunder eksempelvis den nye bydel, Bakkevejskvarteret, i Slagelse øst. Her er der potentiale for at planlægge en ny bydel, hvor naturen og regnvandet kan være de styrende principper for, hvor og hvordan ny bebyggelse placeres.

Ud over, at kommunen ved fremtidig byudvikling vil have fokus på at etablere sammenhængende grønne områder, vil kommunen også arbejde for, at kommunens nuværende grønne områder fastholdes og gøres attraktive, så de indbyder folk til at tage ophold samtidig med, at der gøres en indsats for at understøtte biodiversiteten. Kommunens rekreative områder skal være et besøg værd og være et aktiv for de enkelte lokalsamfund og ikke blot være flader, der lægger hen. I en tid, hvor der er et stigende fokus på, at vi som mennesker kommer ud og får frisk luft og motionerer, er det vigtigt, at vi skaber de optimale rammer og er bevidste om, at byernes grønne områder spiller en større rolle.

Ad 1.1.5
Regnvand skal være et aktivt og rekreativt element i vores byer og lokalsamfund uden at være en udfordring for vandløb og kloakledninger. Derfor skal risikoen for øgede regnvandsmængder tænkes ind i udformningen af den fremtidige byudvikling, så skader og følgevirkninger minimeres. Der findes mange metoder til effektivt at tilbageholde regnvand. Der kan bl.a. anvendes åbne regnvandsbede og –bassiner, sedumtage, faskiner og nedgravede regnvandsbeholdere. I valget af løsning er de lokale forhold helt afgørende, herunder terrænet, jordbundens sammensætning samt forholdet mellem faste og grønne overflader. Men det kræver også, at vi muligvis skal gå nye veje og gentænke, hvordan eksempelvis et regnvandsbassin kan etableres, så det løfter værdien af et boligområde eller et offentligt byrum samtidig med, at det ikke skaber udfordringer for det vandløb, regnvandet udledes til. Kommuneplanen italesætter, under retningslinjeemnet ”4.2 Klimatilpasning i byerne”, retningslinjer, der påpeger vigtigheden af at forholde sig til lavninger, opland, strømningsveje og forsinkelse, når der planlægges for byudvikling. Men der skal mere til, hvis vi skal lykkes med at planlægge for en fortsat byvækst og samtidig have vandløb, der opfylder de fastsatte miljømål. Det skal den kommende spildevandsplan sørge for ved blandt andet at italesætte metoder, som så vidt muligt sikrer, at der ikke udledes miljøfarlige stoffer samt varmt og iltfattigt vand fra regnvandsbassiner til vandløbene. Det kan eksempelvis gøres ved at etablere regnvandsbassiner som infiltrationsbassiner samt, at der ved afledning til og fra et regnvandsbassin etableres drænrender med muldjord, som optager forureningen og køler vandet. På den måde reduceres forureningen fra bassinet og risikoen for, at der ledes iltfattigt og varmt vand til vandløbene, minimeres. Samtidig skabes der en mere acceptabel hydraulisk belastning af vandløbene.

Mere information og kortlægning af særligt udsatte områder kan findes under kommuneplanens kapitel 4 ”Klimatilpasning”.

Ad 1.1.6
Med løsninger til fremme af biodiversitet menes konkrete tiltag, som vurderes at kompensere for forværringer eller som styrker og forbedrer tilstanden i lokale biotoper inden for eller i umiddelbar nærhed til lokalplanområdet. Tiltag til fremme af biodiversitet kan være mange, hvorfor løsninger må komme an på det enkelte sted og den aktuelle kontekst. Det kan eksempelvis være:

• at forholde sig til, om der er beskyttet natur i forvejen,
• at undersøge, om der er potentielle korridorer eller andre grønne strukturer, som kan understøttes af nye, grønne rekreative arealer,
• at tage udgangspunkt i, hvad der i forvejen vokser på stedet og bruge hjemmehørende arter til at understøtte beplantning og indretning af grønne arealer,
• at undersøge jordbundsforholdene og udnytte terrænet i forhold til lavninger, vådområder og regnvandshåndtering,
• at tage stilling til et områdes plejeniveau – kan dele af områder fremstå som naturligt tilgroet, eller skal et område fremstå med højt plejeniveau,
• at forholde sig til områdets vegetationstype, herunder om der ønskes lund, krat, fælled eller eng samt eventuelle vådområder,
• at bruge eventuelle støjvolde som områder til spændende beplantning,
• fokus på grønne tage og facader.

Ad 1.1.10
Området mellem Skovbrynet og Tidselbjerget i Slagelse øst, kaldet Kløverbakken udgør næste naturlige etape af boligudbygningen i Slagelse by. Slagelse Kommune opfører i planperioden en ny daginstitution centralt i området. Med rækkefølgebestemmelser har Slagelse Kommune mulighed for at styre, hvor væksten skal ske og med hvilken hastighed i forhold til udbygningen af infrastrukturen. Forud for lokalplanlægning af området vil der blive udarbejdet en helhedsplan for hele området,  der vil belyse, hvordan området kan udbygges i de anførte etaper med henblik på at skabe en overordnet struktur, hvad angår infrastruktur, byggemod­ning, regnvandshåndtering og grønne områder. 

Byrådet kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det strider mod rækkefølgebestemmelserne.