10.3 Parkering
Slagelse Kommune arbejder målrettet på at sikre parkering i kommunens købstæder gennem de indsatser, som er indeholdt i kommunens parkeringsstrategi.
Parkeringsstrategien forholder sig til udbygning og regulering af parkeringsforholdene i Slagelse Kommune de kommende 10 år. Parkeringsstrategien udgør grundlaget for en optimering af parkeringssituationen i Slagelse Kommune og gør dermed nytte i den videre udvikling af kommunen. Parkeringsstrategien understøtter, at der arbejdes målrettet med mobilitet.
Konkurrenceprojektet for Campus Slagelse og Slagelse bymidte udstikker retninger for, hvordan parkering kan/bør tænkes ind i bymidten, når der fremadrettet skal arbejdes med infrastruktur i Slagelse bymidte.
10.3.1 Forhold vedrørende parkering i købstæderne skal overholde Slagelse Kommunes Parkeringsstrategi.
Formålet med parkeringsstrategien for Slagelse Kommune er at:
- Skabe et overblik over antallet af offentlige og private parkeringspladser og anvendelsen heraf i midten af byerne Slagelse, Korsør og Skælskør.
- Sikre, at de offentlige tilgængelige parkeringspladser samles i større, velplacerede anlæg.
- Optimere anvendelsen af parkeringsanlæggene, herunder sikre at de mest bymidtenære parkeringsanlæg ikke anvendes til langtidsparkering.
- Et særligt fokus er parkeringssituationen i Slagelse bymidte, da der inden for denne planperiode skal være truffet beslutninger om fremtiden for parkering på og omkring Rådhuspladsen.
- Fastsætte kravene til antallet af parkeringspladser i forhold til anvendelse og placering (parkeringsnorm).
- Fastsætte kravene til de forskellige parkeringsformer; handicapparkering, motorcykelparkering, lastbilparkering og autocamperparkering.
- Muligheder for el-ladestandere på offentlige parkeringsarealer understøttes, når dette kan ske i forhold til gældende lovgivning, og at dette ikke medfører kapacitetsforringelser.