4.2 Klimatilpasning i byerne

4.2.1 Byområder med øget risiko for oversvømmelse som følge af hævet havspejl eller øget nedbørsintensitet ses på kortbilag 4.2.

4.2.2 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for områder med øget risiko for oversvømmelse som følge af øget nedbørsintensitet, jf. kortbilag 4.2, skal det vurderes, hvorvidt der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger med henblik på at sikre nye bebyggelser og anlæg.

4.2.3 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i byerne skal der reserveres plads til håndtering af regnvand. Det skal sikres, at regnvandet ikke skaber problemer for lokalområdet. Det kan ske med krav til byggeriet og anlæggets placering og udformning samt sikring af områder til regnvandshåndtering.

4.2.4 Ved planlægning af større, nye byområder skal der sikres arealer eller anlæg i et omfang, der kan håndtere regnvandet fra det tilknyttede opland.

4.2.5 Ved lokalplanlægning skal lavtliggende områder, hvor vand naturligt vil samles, jf. kortbilag 4.2, friholdes for bebyggelse og anlæg. Naturlige strømningsveje skal så vidt muligt fastholdes, genoprettes eller styrkes for at understøtte vandets naturlige vej mod lavningerne.

4.2.6 Håndteringen af overfladevand skal så vidt muligt indgå som rekreative elementer i byen.

4.2.7. Afstrømningen af regnvand til det offentlige kloaksystem skal som udgangspunkt reduceres til 2 l/s/ha, men skal dog vurderes i hvert enkelt konkret projekt.

Der er meget, der tyder på, at der sker ændringer i vores klima. Vi kommer til at opleve temperaturstigninger og hyppigere og mere voldsomme vejrfænomener som eksempelvis skybrudshændelser. Risikoen for øgede regnvandsmængder skal tænkes ind i udformningen af den fremtidige byudvikling, så skader og følgevirkninger som følge af oversvømmelse minimeres. Der skal skabes mulighed for, at der kan etableres vådområder i byerne, og at vand indgår som et rekreativt element i det urbane landskab. Derudover kan der tænkes i andre løsninger som f.eks. grønne tage, grønne rabatter, generelt mere beplantning i byerne, privat opsamling af regnvand og brug af regnvandsbede.

Ad 4.2.1
I kommuneplanen er der kun kort med oversvømmelsesområder for kommunens tre købstæder; Slagelse, Skælskør og Korsør. Kortene er udarbejdet på baggrund af Mike Flood beregninger, som er baseret på Mike Urban modeller, der beskriver afløbssystemet for hvert område, og en koblet terrænmodel (MIKE 21 model), der beskriver vandets strømning på terræn. Der er foretaget beregning af 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2010 og 100 års hændelse i år 2110.

Der er flere andre, kloakerede byer i Slagelse Kommune. Der er ikke udarbejdet oversvømmelseskort for disse byer, da det er vurderet, at byerne og regnvandsmængder herfra er så små, at der ikke vil være risiko for oversvømmelse.

De byområder i købstæderne, hvor der forventes at være en øget risiko for oversvømmelse som følge af øget nedbørsintensitet, ses af kortbilagene 4.2. Kortene viser områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse i regnvandskloakerede områder. Hvis man vil se strømningsvejene i byerne for nedbøren, anvendes Scalgo-kortet, jf. 4.3 Klimatilpasning i det åbne land.

Ad 4.2.2
Der er metodefrihed i forhold til valg af afværgeforanstaltninger, da det altid vil afhænge af de lokale forhold, hvilke afværgeforanstaltninger der er mest hensigtsmæssige. Der er flere forskellige muligheder alt afhængig af projektets omfang og placering:

Transport af oversvømmelse til nærtliggende regnvandsbassin
I Slagelse by og Korsør er der en række åbne regnvandsbassiner/søer, som også kan bruges ved skybrud. Det kræver dog, at bassinkapaciteten bliver udvidet, så det er muligt at rumme den ekstra vandmængde, som kommer til bassinet.

Transport af oversvømmelse til kysten
I Korsør og Skælskør kan der laves tiltag, som transporterer oversvømmelser ud til kysten. Dette vil være den billigste metode og vil ikke kræve udvidelse af bassiner eller inddragelse af grønne områder. Udløb til kysten skal sikres med højvandslukke.

Transport af oversvømmelse til nærtliggende grønt område
Hvis der ikke er et nærtliggende regnvandsbassin eller sø, kan grønne områder inddrages til midlertidige oversvømmelsesområder. Oversvømmelse af de grønne områder vil kun forekomme i sjældne tilfælde, når kapaciteten af afløbssystemet er opbrugt, og de grønne områder kan derfor bruges til andre formål i langt størstedelen af tiden.

Ingen nærtliggende overfladisk magasineringsmulighed
Der er områder i centrum af Slagelse, hvor der ikke er nogen regnvandsbassiner eller grønne områder, hvor oversvømmelser kan transporteres over til. For disse områder kan det være en mulighed at etablere et underjordisk betonbassin, en stor ekstra transportledning eller opgradere det eksisterende afløbssystem betragteligt.

Ad 4.2.3
I enhver bygge- og anlægsaktivitet skal der tages højde for, hvordan regnvandet skal håndteres. I den konkrete planlægning af et bygge- og anlægsområde skal løsninger til håndtering af regnvandet tænkes i et større perspektiv, end det areal der måske umiddelbart skal udnyttes. Det kan være, at planlægningen bør omfatte eksisterende rekreative områder, veje, parkeringsarealer og pladser mv., så disse områder også kan indgå som strømningsveje (vandveje, render, grøfter, bække) eller områder til regnvandshåndtering (typisk de lave områder, hvor vandet naturligt vil samle sig). Det skal sikres, at der i forbindelse med infrastrukturprojekter som veje, stier og pladser er indarbejdet løsninger til håndtering af overfladevand der, hvor der er behov. Der kan være tale om grønne rabatter og helleanlæg eller indretning af pladser, veje og rekreative områder, så de kan tilbageholde vand i kortere eller længere perioder.

Ad 4.2.4
Planlægningen skal sikre, at der er styr på regnvandshåndteringen i et bygge- og anlægsområde, så der ikke er tvivl om, hvordan vandet fra et planområde efterfølgende skal eller kan håndteres. Regnvandshåndteringen skal ikke nødvendigvis ske i selve planområdet. Planlægges regnvandshåndteringen uden for planområdet, er det vigtigt, at det tydeligt beskrives, hvordan og hvor regnvandet tænkes håndteret uden for planområdet, herunder hvordan eventuelle afværgeforanstaltninger vil virke. Fremtidig planlægning uden for det aktuelle planområde skal tage højde for, at en del af området er reserveret til regnvandet fra naboområdet.

Ad 4.2.5
I lavtliggende områder, jf. Bluespot/Scalgo-kort, skal planlægningen som udgangspunkt friholdes for anlæg, der ikke kan tåle at stå under vand. Typisk vil disse områder opstå med små søer efter et skybrud, og ellers som lavtliggende fugtige områder. Måske kan der endda være tale om at indrette rekreative søer med permanent vandspejl, hvor fordampning vil være en del af regnvandshåndteringen. Områderne kan godt være udnyttet til anlæg, der kan tåle vand.

De naturlige strømningsveje svarer til de linjestrækninger, som vandet ville følge på sin vej ned til de laveste punkter i terrænet. I en by kan de naturlige strømningsveje godt blive styret af en kantsten, en pumpe, et rør eller en grøft; men det er alligevel vigtigt at friholde strømningsvejene, så ret store mængder vand på kort tid kan transporteres til de lave områder, hvor det kan tilbageholdes, indtil der er plads til afledning via kloakker og grøfter. Det afgørende er at respektere, at vandet frit kan løbe ned til lavningerne, uden at det skaber problemer undervejs.

Ad 4.2.6
Overfladevand skal betragtes som en ressource til at skabe bedre og mere interessante byrum med rekreative blå og grønne elementer. Grønne områder og idrætsanlæg kan anlægges med lavninger i form af grøfter/kanaler til afledning eller opmagasinering af overfladevand, eller de kan i perioder være delvist oversvømmede. Boligområder med fællesarealer til ophold og leg kan indrettes, så de giver mulighed for, at regnvandet kan forsinkes f.eks. via fordampning eller nedsivning (der hvor det er muligt, undtaget er Slagelse by), mens arealerne i tørre perioder kan anvendes til andre formål. Regnvand som oplevelse kan også være kortvarig. Eksempelvis kan et parkeringsareal være indrettet, så det kan tilbageholde vand i en kortere periode uden, at vandstanden bliver så høj, at det vil skade parkerede biler. På samme måde kan veje være indrettet med høje kantsten og neddroslede afløb, så vandet på denne måde tilbageholdes, indtil regnvandskloakkerne igen kan aftage regnvandet. Midlertidig tilbageholdelse af regnvand på overfladen tydeliggør og fastholder oplevelsen af en regnhændelse, samtidig med at skader undgås.

Ad 4.2.7
Alle nye tilledninger af regnvand til det offentlige kloaksystem skal som udgangspunkt reduceres til en afstrømning svarende til 2 l/s/ha. Det er dog vigtigt, at der gennemføres en konkret vurdering i de enkelte tilfælde ud fra det givne projekt og den aktuelle kontekst. Begrænsningen er nødvendig af hensyn til kloakkernes kapacitet og de krav, der er til udledningerne fra det offentlige kloaksystem.