5.3 Kulturmiljøer

5.3.1 Kulturmiljøer fremgår af kortbilag 5.3. På kortet er de enkelte kulturmiljøer vist med ”kulturmiljøkerne” og eventuelt omgivelser til kulturmiljøkernen. For yderligere beskrivelse af kulturmiljøernes afgrænsning, bærende bevaringsværdier, sårbarheder mv. henvises til registreringerne af de enkelte kulturmiljøer. Registreringerne kan ses i en samlet oversigt her eller enkeltvis ved at åbne kortbilag 5.3 og trykke på det enkelte kulturmiljø.

5.3.2 Det skal være muligt i udviklingen af by og land at sikre de kulturhistorisk og arkitektonisk værdifulde helheder og sammenhænge. I planlægningen skal disse derfor løbende kortlægges og vurderes. Afgrænsning og vurdering af kulturmiljøer foretages af kommunen i samarbejde med det ansvarlige museum (Museum Vestsjælland).

5.3.3 I et område udpeget som kulturmiljø (kerne og omgivelser) må der ikke ske byudvikling, placering af trafikanlæg, tekniske anlæg, terrænregulering, råstofgravning, skovrejsning og lignende ændringer af arealers tilstand og anvendelse, uden at der tages stilling til oplevelsen og bevarelsen af kulturmiljøets bærende bevaringsværdier samt muligheden for at styrke eller genoprette disse. Stillingtagen må i alle tilfælde ske ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i registreringerne af de enkelte kulturmiljøer, som bl.a. rummer beskrivelse af de bærende bevaringsværdier og sårbarheder.

5.3.4 I et område udpeget som kulturmiljøkerne skal placering og omfang af ny bebyggelse, nye anlæg samt væsentlige til- og ombygninger af eksisterende bebyggelse og anlæg tilpasses de bærende bevaringsværdier, herunder bebyggelsesmønster, skala og den visuelle oplevelse i ind- og udkig. Nybyggeri og væsentlige til- og ombygninger skal i udformning og udseende respektere de bærende bevaringsværdier og tilpasses den lokale byggeskik. Sagsbehandling må i alle tilfælde ske ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i registreringen af de enkelte kulturmiljøer, som bl.a. rummer beskrivelse af de bærende bevaringsværdier og sårbarheder.

5.3.5 Bufferzone omkring fortidsmindet Trelleborg fremgår af kortbilag 5.3.

5.3.6 Inden for bufferzonen omkring fortidsmindet Trelleborg må der ikke opføres anlæg eller på anden måde ændres i arealernes tilstand og anvendelse, der forstyrrer oplevelsen af fortidsmindet Trelleborg.

Slagelse Kommune har i 2018 nedsat et kulturmiljøråd (Lokalt Kulturmiljøråd). Rådets primære fokus er at arbejde for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i hele Slagelse Kommune.

Slagelse Kommunes udpegning af kulturmiljøer er et vigtigt vidensgrundlag i arbejdet med at sikre hensynet til de kulturhistorisk og arkitektonisk værdifulde helheder og sammenhænge i byerne og i det åbne land.

Et kulturmiljø defineres som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige områder, hvor de fysiske strukturer i form af bl.a. bebyggelse, anlæg og landskabselementer er bærende for oplevelsen og forståelsen af en kulturhistorisk fortælling om en bestemt tid eller funktion.

Indsigt i kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier og sårbarheder er en forudsætning for, at der kan tages stilling til deres bevaring i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og landområder. Det vil sige i den afvejning af interesser, der foretages i forbindelse med tilladelser til byggeri og anlægsarbejder eller i projekter for byudvikling, skovrejsning, naturgenopretning mv. Kommuneplanens retningslinjer er i udgangspunktet restriktive, men også generelle. Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at foretage konkrete vurderinger, og derfor henvises der til registreringerne af de enkelte kulturmiljøer.

Slagelse Kommune har i 2019-2020 revideret den tidligere udpegning og afgrænsning af kulturmiljøerne på baggrund af besigtigelser og nye registreringer. I revisionen er anvendt KulturMiljø-metoden, som er udviklet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjyske Museer og Slots- og Kulturstyrelsen (2018). Metoden sikrer en fagligt velfunderet afgrænsning af kulturmiljøerne i kommuneplanen, samtidigt med at der i registreringen af det enkelte kulturmiljø er fokus på den bærende fortælling og de fysiske elementer, der formidler denne.

Registreringen af de enkelte kulturmiljøer præsenteres i skemaer, som beskriver de informationer, der er indsamlet i den kulturhistoriske forundersøgelse og ved besigtigelse. I skemaerne gøres der rede for kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og sårbarheder, ligesom der foretages en værdisætning af kulturmiljøets betydning og værdi sammenlignet med andre lignende kulturmiljøer. I nogle tilfælde gives anbefalinger til videre bevaring og udvikling af kulturmiljøet.

I KulturMiljø-metoden arbejdes der med begrebet kulturmiljøkerne og kulturmiljøomgivelser. Kulturmiljøets bærende fortælling definerer, om kulturmiljøet afgrænses med eller uden omgivelser. Kulturmiljøkernen er den eller de fysiske strukturer og elementer, som i særlig grad indeholder og afspejler den bærende fortælling. Kulturmiljøkernen indeholder typisk de væsentligste byggede strukturer og deres nære omgivelser, og de bærende værdier er knyttet til f.eks. bygninger, anlæg, markant beplantning, grønne arealer, ind- og udkig mv. Kulturmiljøomgivelserne vil typisk være større områder, hvor den bærende fortælling ses i overordnede strukturer eller landskabstræk, f.eks. åbne markflader, skovarealer, ådale mv. Her kan de bærende værdier være knyttet til kig, udsigter og/eller sigtelinjer.

I de tilfælde, hvor kulturmiljøet afgrænses med omgivelser – særligt landsbymiljøer og herregårdsmiljøer – kan det samlede kulturmiljø omfatte store landområder. Dette er ikke i sig selv et udtryk for restriktioner eller begrænsninger, men et signal om, at de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier indgår i en større og ofte landskabelig sammenhæng, som det er vigtigt at være bevidst om, når der tages stilling til udviklingsmulighederne. De væsentligste bevaringshensyn vil så godt som altid være at finde i kulturmiljøkernen.

Som eksempel kan nævnes en landsby, hvor den bærende fortælling er agerbrug og udskiftningstidens overgang fra fællesdrift til individuel drift. Her er kernen selve landsbybebyggelsen med evt. uudflyttede gårde, småhuse, fælles anlæg og funktioner mm. Omgivelserne er hele ejerlavet, det vil sige de jorder, der hører til landsbyen. På den måde indeholder og beskriver afgrænsningen af kulturmiljøet sammenhængen mellem landsby og det ressourceområde, der i det mindste historisk har været levegrundlag for gårdejere, husmænd mm. I andre kulturmiljøer, hvor den bærende fortælling omfatter bestemte funktioner, er der ikke omgivelser til kernen, og kulturmiljøet afgrænses mere tæt omkring de byggede strukturer. Dette kan f.eks. være forsvarsværker eller bygninger og anlæg til transport.

I forbindelse med revisionen af kulturmiljøudpegningen og besigtigelserne af de enkelte kulturmiljøer lægges der i flere tilfælde op til yderligere registrering og evt. udpegning af nye kulturmiljøer. Sammen med de forslag til kulturmiljøudpegning, som Slagelse Kommune løbende modtager fra f.eks. bevaringsforeningerne, danner dette grundlag for, at der i planperioden arbejdes videre med at udbygge temaet.

Ad 5.3.5 - 5.3.6
Der er udlagt en bufferzone i forbindelse med ansøgning om at få optaget fortidsmindet Trelleborg på UNESCO’s verdensarvsliste. Bufferzonens afgrænsning blev i Kommuneplan 2021 ændret en smule, så den i højere grad følger matrikelskel. Bufferzonen, som er afgrænset på kortbilag 5.3, omfatter et større areal omkring fortidsmindet Trelleborg, inklusiv dele af Tude Å og det eksisterende museum, der i planperioden planlægges renoveret og ombygget. Planlægning inden for bufferzonen skal ske med respekt for eksisterende kultur- og naturmæssige kvaliteter og må ikke ændre på udpegningsgrundlaget for fremtidig optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste. Fortidsmindet Trelleborg er i dag optaget på UNESCO’s tentativliste som potentielt verdensarvssted.