7.1 Landsbyer
Kommunens landsbyer er kendetegnet ved at være små lokalsamfund primært bestående af boliger. Hvor landsbyerne historisk har været tæt forbundet med landbruget, er de i dag mere eller mindre afkoblet landbrugsfunktionen, og de fleste beboere arbejder i byerne. I hjertet af landsbyerne findes typisk forsamlingshuset, kirken, gadekæret eller en anden form for grønning.
Kommuneplanens retningslinjer for landsbyerne gælder for landsbyer, der har en størrelse på 50 – 400 indbyggere, og som har et samlingspunkt i form af kirke, forsamlingshus eller en fælles grønning (gadekær, legeplads o.l.). De fremgår af kortbilaget. Landsbyerne er beliggende i landzone, og enkelte landsbyer har arealer beliggende i byzone. Mindre bebyggelser betragtes i kommuneplanen som en del af det åbne land og reguleres af afsnittet 7.2 Åbent land. Retningslinjer for landbrug og erhverv er fælles for "Landsbyer" og "Åbent land" og fremgår af afsnittet 7.2 Åbent land.
7.1.1 Kommunens afgrænsede landsbyer fremgår af kortbilag 7.1.
Boliger og nybyggeri
7.1.2 Opførelse af nye boliger i landzone må kun ske i tilknytning til eksisterende landsbyer, som er afgrænset i kommuneplanen.
7.1.3 Opførelse af boliger i landsbyerne skal ske under hensyntagen til rekreative, natur-, miljø- og landskabsinteresser samt kulturmiljøudpegninger og kirkeomgivelser. Nye boliger skal tilpasses den specifikke landsbys særlige miljø og karakter i sin placering og udformning, herunder byggeskik og udstykningsmønster.
7.1.4 Udvidelser af landsbyerne og større omdannelser skal vurderes i forhold til, hvorvidt de vil bidrage positivt til landsbyens boligtilbud.
7.1.5 Landsbyernes samlede bygningsmasse søges styrket gennem renoveringer og nedrivninger.
7.1.6. Der kan indrettes nye formål i den eksisterende bygningsmasse, herunder nye boliger, institutioner, turismeformål, fritidsaktiviteter og erhverv, såfremt dette ikke vil genere den omkringliggende bebyggelse. Ombygninger skal ske under hensyntagen til den specifikke landsbys særlige miljø og karakter i sin placering og udformning.
7.1.7 Der kan på baggrund af en landzonelokalplan gives mulighed for at etablere forsøgsbyggerier af en begrænset størrelse i tilknytning til en landsby. Formålet med forsøgsbyggeri skal være at afprøve nye bo- eller byggeformer, og projekterne kan kun etableres, hvis de har et natur-, miljømæssigt eller socialt bæredygtigt sigte.
Forsøgsbyggeri må kun tillades under hensyntagen til rekreative-, natur-, miljø- og landsskabsinteresser samt kulturmiljøudpegninger og kirkeomgivelser. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land og tage hensyn til den specifikke landsbys særlige miljø og karakter.
Mødesteder og opholdsarealer
7.1.8 I landsbyerne skal fælles fri- og opholdsarealer samt rekreative naturområder styrkes i kvalitet og fremmes som mødesteder for hele landsbyen. Hertil tæller gadekær, boldbaner, legepladser og andre offentlige grønninger.
7.1.9 Landsbyernes forsamlingshuse og lignende skal som centrale fællesrum have kvalitet og gerne udnyttes til flere formål med henblik på at styrke landsbyfællesskaberne.
Kommunens landsbyer rummer nogle ganske særlige miljøer, der er værd at passe på, og livet her rummer nogle andre kvaliteter end byerne. Landsbyerne tilbyder frisk luft, ro og masser af plads, men der er længere til services, butikker og kulturtilbud. Indbyggertallet er generelt stabilt på landet, hvor nogle landsbyer oplever tilflytning, mens andre landsbyer af forskellige årsager har sværere ved at tiltrække nye beboere.
For at understøtte landsbyerne har kommunen, gennem en landsbyanalyse og dialog med de forskellige lokalråd, udpeget fire indsatsområder: Rum til fællesskab, Tilpasning af boligmassen, Bedre infrastruktur og Styrkelse af kultur- og naturkvaliteter. Indsatsområderne skal styrke landsbyernes kvaliteter og modvirke nogle af de udfordringer, de står over for. Landsbyanalysen tager udgangspunkt i kommunens 17 største landsbyer på mellem 100 - 400 indbyggere, men indsatsområderne vurderes også at være relevante for landsbyer, der næsten matcher i størrelse og indbyggere, hvorfor kommuneplanens retningslinjer gælder for landsbyer, der har en størrelse på 50 – 400 indbyggere, og som har et samlingspunkt i form af kirke, forsamlingshus eller en fælles grønning (gadekær, legeplads o.l.). Landsbyerne fremgår af kortbilag 7.1.
Det er helt afgørende for Slagelse Kommune, at den enkelte landsbys udvikling er båret af lokalsamfundet og dets engagement. Kommunen vil derfor arbejde for at understøtte projekter, borgerne selv står bag. Landsbyanalysens indsatsområderne skal fungere som inspiration for de enkelte landsbysamfund og for arbejdet med lokale udviklingsplaner (LUP) samt fungere som en koordinering af de kommunale opgaver, der allerede ligger i landdistrikterne. Kommuneplanens retningslinjerne skal sikre, at udviklingen af landsbyerne foregår hensigtsmæssigt og i tråd med indsatsområderne.
Boligbyggeri i landsbyerne skal løfte landsbyerne og samtidig værne om den enkelte landsbys særegen. Det som kan være et godt projekt i én landsby, kan meget vel være helt forkert i en anden. Retningslinjerne er et redskab, som giver kommunen mulighed for at styre, hvor der kan gives tilladelse til nye boliger, og hvordan nye boliger skal indpasses i den specifikke landsby. Eksempelvis vil et moderne parcelhus i en velbevaret landsby risikere at forringe landsbymiljøet. I sådanne landsbyer er det vigtigt, at husene bygger videre på landsbystrukturen og passer ind mellem de omkringliggende huse. I andre landsbyer, der løbende er blevet udbygget med forskellige boligtypologier, kan udformningen af nybyggeri være friere.
Landsbyerne er kendetegnede ved at have en boligmasse, som primært består enfamiliehuse af ældre dato, som derfor kan være tunge at vedligeholde, og enkelte meget nedslidte boliger påvirker hurtigt helhedsindtrykket af en landsby negativt. Derfor er der muligheder for at søge støtte via kommunens byfornyelsespulje. For at skabe mere variation i boligudbuddet og dermed grundlag for nye tilflyttere vil nogle landsbyer have gavn af nye alternative boformer som eksempelvis tilflytterboliger, økolandsbyer, bofællesskaber eller blot mindre ældrevenlige boliger.
En af landsbyernes store kvaliteter er fællesskabet, hvorfor det er vigtigt, at samlingspunkterne er velfungerende. De fleste landsbyer har en grønning samt kirke og/eller forsamlingshus som centralt mødested og udgangspunkt for fælles aktiviteter. For at understøtte fællesskaberne indgår kommunen gerne i dialog om mulighederne for at udvikle mødestederne. Der er muligheder både i eksterne fonde som LAG-midlerne og i kommunale indsatser, eksempelvis projekter som forbedring af naturkvaliteten i en grønning (bæredygtighedsstrategien), forskønnelse af forsamlingshus (byfornyelsespuljen) eller med helhedsgreb (områdefornyelse).
I kommunens landsbyanalyse findes mere information om indsatsområderne og om de 17 største landsbyer på mellem 100 - 400 indbyggere.
Ad 7.1.3
For at bevare det stedlige landsby- og bygningsmiljø samt hensyn til kirkeomgivelserne skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placering og udformning af nyt byggeri, eller om ubebyggede grunde skal bevares på grund af deres historiske fortælleværdi. I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen. Nogle landsbyer har en meget velbevaret bebyggelsesstruktur, her kan eksempelvis klassiske parcelhuse virke fremmede i miljøet, mens andre landsbyer løbende er blevet udbygget, hvorfor boligtypen fint vil passe ind.
Ad 7.1.4
Landsbyerne består hovedsageligt af større enfamiliehuse og vil derfor drage gavn af et mere varieret boligudbud eksempelvis med mindre lejeboliger eller bofællesskaber, for at kunne tiltrække nye husstands- og familietyper.
Ad 7.1.5
Boligejere kan søge økonomisk støtte til udvendige renoveringer gennem kommunens byfornyelsespulje. Slagelse Kommune har udarbejdet en strategi for byfornyelsesindsatsen, som kan ses via link ude i højre side.
Ad 7.1.6
Transformationer af eksempelvis tidligere landbrugsejendomme har stort potentiale, da landsbyerne tilføres nyt liv samtidig med, at historien bevares.
Ad 7.1.7
Et centralt emne i kommunens udviklingsstrategi er at fremme alternative boformer, hvor økolandsbyer eller bofællesskaber er en oplagt mulighed i tilknytning til kommunens landsbyer.
Ad 7.1.8
Kvalitetsløft af grønne områder behøver ikke at betyde øget drift. I kommunens bæredygtighedsstrategi er biodiversitet et centralt emne, hvor kommunen vil arbejde for mere natur i landsbyerne i dialog med beboerne. Af den tilhørende handlingsplan fremgår det, at biodiversiteten kan øges ved at pleje de grønne områder mere naturvenligt, skabe flere levesteder for særligt insekter og give naturen plads til at udfolde sig på eventuelle rømmede grunde i landsbyerne.
Ad 7.1.9
Forsamlingshuse, der trænger til udvendig renovering, kan søge støtte i kommunens byfornyelsespulje.