9.2 Internationale beskyttelsesområder

9.2.1 De internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af kortbilag 9.2.

9.2.2 Der må ikke planlægges for eller gives tilladelse til aktiviteter, der forringer forholdene for de arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne.

9.2.3 Der må ikke gives tilladelse eller godkendelse til aktiviteter, som kan beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter eller voksesteder for plantearter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter). Beskyttelsen gælder både inden for og uden for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-områder
I Slagelse Kommune indgår to Natura 2000-områder. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen” og om Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”.

Natura 2000 er en samlet betegnelse for Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder.

Områderne er udpeget for at beskytte en række sårbare naturtyper, fuglearter og andre dyrearter. Det gælder naturtyper som surt overdrev, klithede og strandeng samt arter som klyde, almindelig ryle, dværgterne og klokkefrø.

Når der planlægges for projekter, som kan berøre Natura 2000- områderne, skal det vurderes, om projektet vil kunne skade de beskyttede arter og naturtyper.

Ved tilladelser eller godkendelser, der vil kunne berøre et Natura 2000-område, skal det vurderes, om der er risiko for at forringe vilkårene for de beskyttede arter og naturtyper. Vurderingerne skal foretages, uanset om projekter, godkendelser mm omhandler tiltag inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

Vilde fugle
Fuglebeskyttelsesdirektivet fastlægger en generel beskyttelse af alle vilde fugle og deres levesteder såvel uden for som inden for Natura 2000-områderne.

Forpligtelsen er i den danske gennemførsel af direktivet især forudsat varetaget af myndigheder i forbindelser med administration
af den almindelige lovgivning inden for natur, miljø og planlægning, som efter formålsbestemmelserne skal varetage hensynet til den vilde flora og fauna. Vurderingen af påvirkninger på fugle indgår således eksempelvis i sager, hvor der er pligt til miljøvurdering (VVM) efter miljøvurderingsloven.

I nogle tilfælde vil beskyttelsen kunne betyde, at planer og projekter skal tilpasses. I andre tilfælde kan der blive tale om afværgeforanstaltninger eller kompenserende tiltag som f.eks. sikring af nye levesteder. Endelig vil visse planer og projekter muligvis ikke kunne gennemføres.

Vurdering af beskyttelsens betydning for kommuneplanen
Det er vurderet, at kommuneplanen ikke er i strid med Natura 2000-interesserne. I udpegningen af kerneområderne og spredningskorridorerne i Grønt Danmarkskort indgår de landfaste dele af Natura 2000-områderne som kerneområder. På den måde er det sikret, at Natura 2000-områderne, som indeholder væsentlige dele af kommunens natur, er koblet sammen med det øvrige netværk af korridorer og naturområder i kommunen. Natura 2000-områderne er desuden en del af udpegningen til negativt skovrejsningsområde.

Det er desuden vurderet, at kommuneplanen ikke planlægger for eller sætter rammer for konkrete tiltag, som direkte eller indirekte vil kunne medføre negative påvirkninger på bilag IV-arters yngle-eller rasteområder, bilag IV-artes voksesteder eller vilde fugle og deres levesteder. Konkrete projekter og planer skal i øvrigt vurderes konkret i forhold til potentielle påvirkninger på Natura 2000, bilag IV-arter og vilde fugle, som beskrevet i de foregående tre afsnit.

Statens Natura 2000-planer fastlægger overordnede målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre gunstige forhold for naturtyper og arter i Natura 2000-områderne. På baggrund af disse udarbejder kommunen Natura 2000-handleplaner, som skal sikre den konkrete indsats.

Natura 2000-beskyttelsen medfører ikke et generelt forbud mod planer eller aktiviteter fra virksomheder, borgere eller myndigheder. Der er dog skærpede krav til at dokumentere, at sådanne planer og aktiviteter ikke får negative konsekvenser for de udpegede arter og naturtyper. I nogle tilfælde vil dette kunne betyde, at planer og projekter skal tilpasses. I andre tilfælde kan der blive tale om kompenserende tiltag som f.eks. erstatningsnatur. Endelig vil visse planer og projekter muligvis ikke kunne gennemføres.

Det er vurderet, at kommuneplanen ikke er i strid med Natura 2000-interesserne. I udpegningen af kerneområderne og spredningskorridorerne i Grønt Danmarkskort indgår de landfaste dele af Natura 2000-områderne som kerneområder. På den måde er det sikret, at Natura 2000-områderne, som indeholder væsentlige dele af kommunens natur, er koblet sammen med det øvrige netværk af korridorer og naturområder i kommunen. Natura 2000-områderne er desuden en del af udpegningen til negativt skovrejsningsområde.

Kommunens indsats på naturområdet med f.eks. naturpleje og skabelse af ny natur vil blive prioriteret i forhold til Grønt Danmarkskort.

Der lægges særlig vægt på at styrke netværket imellem Natura 2000-områderne.

Bilag IV arter
En række af særligt sårbare dyre- og plantearter er via habitatdirektivet underlagt en særlig streng beskyttelse. Arterne er oplistet på habitatdirektivets bilag IV og omtales i det daglige som bilag IV-arter. 

Listen omfatter følgende arter:

Pattedyr: Alle arter af flagermus, hasselmus, birkemus, odder, marsvin, alle andre arter af hvaler, bæver og ulv.

Krybdyr: Markfirben.

Padder: Stor vandsalamander, klokkefrø, løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse.

Fisk: Snæbel.

Insekter: Bred vandkalv, lys skivevandkalv, eremit, sortplettet blåfugl, grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed, grøn kølleguldsmed og natlyssværmer.

Bløddyr: Tykskallet malermusling.

Planter: Enkelt månerude, vandranke, liden najade, fruesko, mygblomst, gul stenbræk og krybende sumpskærm.

Beskyttelsen gælder for alle livsstadier af de omfattede arter. Arterne er beskyttede både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Beskyttelsen betyder, at den myndighed, der planlægger eller giver tilladelse, skal redegøre for konsekvenserne for bilag IV-arterne.

I nogle tilfælde vil en sådan redegørelse kunne medføre, at planer og projekter skal tilpasses. I andre tilfælde kan der blive tale om kompenserende tiltag som f.eks. erstatningsnatur. Endelig vil visse planer og projekter muligvis ikke kunne gennemføres.

Dyrearterne er desuden ydet en generel beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 29a. Det betyder, at både myndigheder og private lodsejere i dagligdagen skal sikre, at de ikke påvirker arterne negativt.