9.6 Grønt Danmarkskort

9.6.1 Der er udpeget kerneområder og korridorer, som fremgår af kortbilag 9.6.

9.6.2 Kerneområder og spredningskorridorer skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.3 Inden for kerneområder og spredningskorridorer kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug og som dermed er tilladt efter anden gældende lovgivning. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.4 Inden for kerneområder og spredningskorridorer vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

9.6.5 Der er udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Se kortbilag 9.6.

9.6.6 Inden for de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer kan der som udgangspunkt kun planlægges eller gennemføres projekter og opføres ny bebyggelse eller anlæg, hvis det kan sikres, at området på sigt fortsat kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en ny korridor.

9.6.7 Grønt Danmarkskort er udpeget på baggrund af kerneområder, spredningskorridorer og de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer.

9.6.8 Naturindsatsen skal primært ske inden for Grønt Danmarkskort. Inden for Grønt Danmarkskort prioriteres (i ikke prioriteret rækkefølge) indsatsen så den:

• sikrer og styrker eksisterende værdifuld natur
• forbedrer forholdene for særligt beskyttelseskrævende arter
• skaber og styrker sammenhængen mellem eksisterende værdifulde naturområder herunder Natura 2000-områderne
• sikrer og forbedrer vilkårene for de arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne
• lægger vægt på muligheden for oplevelse og formidling af naturområderne

9.6.9 Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.

9.6.10 Fredning vil fortrinsvis blive benyttet inden for kerneområder og spredningskorridorer. Ved fredning er det hensigten at anvende naturbeskyttelseslovens muligheder for at forhindre projekter, der vil skade væsentlige beskyttelseshensyn, herunder også kulturmiljøer, når sådanne projekter ikke kan forhindres gennem administration af anden lovgivning.

9.6.11 Fredning vil også blive overvejet i tilfælde, hvor det er en forudsætning for, at en nødvendig pleje kan sættes ind. I sådanne tilfælde kan offentlig erhvervelse også blive aktuel.

9.6.12 De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, strandenge, moser, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 må tilstanden af disse ikke ændres uden kommunens forudgående dispensation.

9.6.13 For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort.

Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort består samlet af kerneområder, spredningskorridorer, potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. I forhold til de nationale interesser i kommuneplanlægningen svarer kerneområderne til naturbeskyttelsesområder. Potentielle kerneområder svarer til potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Spredningskorridorer svarer til økologiske
forbindelser, og potentielle spredningskorridorer svarer til potentielle økologiske forbindelser.

Kerneområder indeholder alle eksisterende Natura 2000-områ-der på land. Desuden er kerneområderne f.eks. fredede områder, større sammenhængende naturområder eller skove, områder med en høj tæthed af beskyttede naturområder og lavbunds-arealer.

Spredningskorridorer er f.eks. åbne vandløb og kystlinjer samt vejsider langs Vestmotorvejen, Omfartsvejen og Fodsporet.

Potentielle kerneområder er f.eks. projektområdet for Nordskoven, projektområdet for skov i Skælskør syd samt lavbundsarealer.

Potentielle spredningskorridorer er f.eks. paddekorridoren, som løber langs kysten og via Tude Å og Vårby Å, nord og syd om Slagelse by, rørlagte vandløb med mulighed for genslyngning og lavtliggende arealer langs vandløb.

Overordnet set findes den store og betydelige mangfoldighed af arter og naturtyper langt hen ad vejen i de beskyttede naturområder. Derfor er der et naturligt sammenfald med udpegningen af kerneområderne og spredningskorridorerne i Grønt Danmarkskort og områder med allerede beskyttet natur, herunder Natura 2000-områder, § 3-beskyttet natur (moser, enge, overdrev, strandenge, søer og vandløb), fredede områder og større sammenhængende fredskovpligtige skovområder.

Der lægges vægt på en øget tilknytning mellem Natura 2000-områderne og andre værdifulde naturområder. Der indgår andre områder, som samtidig kan bidrage til klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreative forhold.

I forhold til mulige vådområdeprojekter og klimatilpasningsprojekter ligger alle udpegede lavbundsarealer og stort set alle vandløbsnære lavbundsjorder inden for udpegningen af Grønt Danmarkskort. Der er således indarbejdet muligheden for synergi mellem naturbeskyttelsesinteresser, vådområdeprojekter og klimatilpasning. Vådområdeprojekter og klimatilpasningsprojekter skal udformes under hensyntagen til eksisterende naturbeskyttelsesinteresser.

Det medfører, at Grønt Danmarkskort understøtter muligheden for at tilbageholde næringsstoffer til havområderne og muligheden for at neddrosle vandmængder i nedbørsrige perioder samtidig med, at der kan skabes nye vandløbsnære naturområder med moser, enge og søer. Dette understøtter muligheden for at konvertere landbrugsarealer i omdrift til natur.

Kerneområder og spredningskorridorer
Kerneområder er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. De har en særlig høj tæthed af naturområder, og de består ofte af en mosaik af forskellige naturtyper.

Spredningskorridorer ligger langs med vandløb, vejanlæg og banelegemer. Korridorer fungerer som økologiske forbindelser mellem kerneområder.

Kerneområder og spredningskorridorer skal forblive intakte, og igennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres. I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. 

Potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer
Potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer skal give mulighed for at forbedre, genoprette og etablere områder eller skabe nye forbindelser. Det kræver en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger) eller ændret drift. Der vil være mulighed for at styrke sammenhængen i mellem Natura 2000-områderne og de øvrige områder inden for Grønt Danmarkskort. Der lægges vægt på skabe gunstige betingelser for de beskyttelseskrævende bilag IV-arter.

Der er særskilt udpeget en potentiel spredningskorridor for padder. Den binder kommunens to Natura 2000-områder sammen langs kysten og går nord og syd om Slagelse by langs Tude Å og Vårby Å videre ind mod skovområderne og Antvorskov Øvelsesterræn øst for Slagelse.

Kommunen vil arbejde for, at de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer med tiden bliver egentlige kerneområder og spredningskorridorer.

Udpegning
Som grundlag for udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, ligger en overordnet GIS-analyse af registreringer af arter og naturtyper. Der er endvidere inddraget viden om jordbundstyper, geomorfologi, kontinuitet, udpegningen af lavbundsarealer i kommuneplanen og kortlaget til brug for statens lavbundsordning samt kulturhistorie.

Til at understøtte udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, er analysen sammenholdt med data fra "Digitale Naturkort - Biodiversitetskortet". Under overskriften ”biodiversitetskort” er følgende temaer anvendt: artsscore og bioscore. Der er desuden inddraget viden fra kortgrundlaget til ”Arealer, der under-støtter biodiversitet”. Intentionerne fra ”Fælles Principper om Grønt Danmarkskort” udarbejdet af ”Det Lokale Naturråd nr. 16” i 2018 understøtter udpegningen af Grønt Danmarkskort. Udpegningen er fordelt som følger: Kerneområder udgør 14.568 ha, spredningskorridorer udgør 2.716 ha, potentielle kerneområder udgør 718 ha og potentielle spredningskorridorer udgør 7.413 ha.

Tidligere var den samlede udpegning af Grønt Danmarkskort på 27.569 ha. Udpegningen var fordelt som følger: Kerneområder udgjorde 14.720 ha, spredningskorridorer udgjorde 3.540 ha, potentielle kerneområder udgjorde 580 ha og potentielle spredningskorridorer udgjorde 8.729 ha.

Der er sket justeringer af Natura 2000-områderne på land. På den baggrund er arealet af kerneområder blevet mindre. Samtidig er der dog i planperioden konverteret potentielle kerneområder til kerneområder. Der er tilføjet potentielle kerneområder beliggende på lavbundsjorder. Der er tilføjet spredningskorridorer langs enkelte vandløb. Langs infrastruktur er spredningskorridorerne gjort smallere, så de er tilpasset de faktiske forhold. Der er udtaget en potentiel spredningskorridor, da det anses at være vanskeligt at konvertere spredningskorridoren til et langstrakt tørt naturområde.

Administration af Grønt Danmarkskort 
Kerneområderne og spredningskorridorerne har fem hovedtyper, hvor administrationen for hver særskilte hovedtype skal tage særlige hensyn.

Kyst:
Her findes beskyttede naturtyper tilknyttet kysten, for eksempel strandenge, strandoverdrev og klitter. Der skal tages særlige hensyn til salttålende plantearter, padder som strandtudse og grønbroget tudse og for eksempel dagsommerfugle, som ofte er tilknyttet tør, lys og åben natur.

Skov:
Her findes eksisterende skovområder samt levende hegn og grupper af træer. Der skal tages særlige hensyn til for eksempel flagermus, hasselmus og andre skovlevende arter.

Tør natur:
Her findes overdrev og heder, en høj tæthed af sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder samt skråninger langs veje og jernbanelinjer. Endelig er der konkret viden om tilstedeværelse af særligt beskyttede arter. På de tørre områder skal der tages særligt hensyn til markfirben, dagsommerfugle og plantearter, der kræver næringsfattig, tør jord.

Våd/fugtig natur:
Her findes beskyttede vandløb, søer, enge og moser og lavbundsjorder. Her skal der tages særligt hensyn til vandløbsfaunaen samt padder, plantearter og insekter, som lever i tilknytning til fugtig bund.

Arter:
Den potentielle korridor for padder binder de allerede etablerede kerneområder sammen. Den vil med tiden understøtte robustheden af de eksisterende populationer af padder og det plante- og dyreliv, som lever i tilknytning til lysåbne lavvandede vandhuller. Der lægges vægt på at skabe gunstige betingelser for de særligt beskyttede bilag IV-arter i den potentielle korridor.

For at sikre og styrke kerneområderne og spredningskorridorerne kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes.

Der vil være en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for et potentielt kerneområde eller en potentiel spredningskorridor fremfor inden for kerneområderne og spredningskorridorerne. Her vil der skulle foretages en afvejning mellem de forskellige interesser.

Slagelse Kommune prioriterer løbende sin indsats ved hjælp af udpegningen af Grønt Danmarkskort, naturkvalitetsplanen og indsatsområderne i bæredygtighedsstrategien. I forbindelse med naturbeskyttelsesprojekter arbejder kommunen løbende med at øge tilgængeligheden til naturen under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne. Den overordnede naturindsats sker således generelt inden for udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Slagelse Kommune samarbejder i videst muligt omfang med vores nabokommuner, så der er sammenhæng med nabokommunernes udpegninger.

I den foregående planperiode er der inden for Grønt Danmarkskort realiseret en række projekter i overensstemmelse med to Natura 2000-handleplaner blandt andet som medfinansierende i EU SemiAquatic LIFE. Endvidere er der gennemført flere vandløbsrestaureringer samt gennemluftning af gydebanker på en længere vandløbsstrækning. I den potentielle paddekorridor er der etableret og oprenset 70 vandhuller. Der er rejst offentlig skov i et potentielt kerneområde udpeget til skov. Herudover er der også inden for Grønt Danmarkskort gennemført en lang række andre projekter både på kommunens egne arealer og i samarbejde med private lodsejere. Slagelse Kommune har således arbejdet med at styrke eksisterende kerneområder og korridorer samt gennemført projekter, der har betydet, at et potentielt kerneområde nu kan karakteriseres kerneområde og styrket muligheden for, at den potentielle paddekorridor på sigt kan opgraderes til at være en egentlig korridor.

Naturbeskyttelse
§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder og Natura 2000-områder, fredede arter og de særligt beskyttelseskrævende bilag IV-arter forvaltes efter den gældende lovgivning samt vedtagne politikker og planer. Slagelse Kommune gennemfører blandt andet tilsyn, sagsbehandling, pleje af kommunens arealer, naturplejeprojekter samt udarbejdelsen af Natura 2000 handleplaner.

En række naturtyper er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, uanset de ligger inden i eller uden for Grønt Danmarkskort.

Den vejledende registrering af beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportal http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/.